Brugsanvisning trin for trin

Det er nemt og enkelt at bruge ColourB4 derhjemme. Herunder forklarer vi trin for trin hvad du skal gøre. Det er vigtigt at du følger brugsanvisningen nøje for at opnå det bedste resultat.

Læs også: Før du begynder

Trin 1: Blanding

Fjern applikatordysen fra del B (farvefjerneren), og hæld den sammen med hele indholdet af del A (aktivatoren). Ryst i 30 sekunder. Hvis du helst vil påføre ColourB4 med en tonerskål og børste, kan du gøre det (på dette trin) ved at hælde det blandede indhold fra applikatorflasken i skålen – når delene er blandet.

Trin 2: Påføring

Begynd med at påføre den blandede ColourB4 (fra applikatoren) på de områder af håret, hvor der er behov for farvekorrektion. For at opnå større præcision (og som beskrevet oven for) eller i kortere hår, kan du med fordel anvende tonerskål og børste. Måske er det også lettere at klemme små mængder af produktet ud i håndfladen (med handske på) og påføre det med fingerspidserne. Brug en plastikkam med store tænder til at adskille sektionerne, og sørg for at fordele ColourB4 jævnt i håret.

Trin 3: Behandling

Når produktet er jævnt fordelt, skal det virke i 30 minutter for Frequent Use og i 60 minutter for Extra. Herefter vil de kunstige farvemolekyler være krympet. Sørg for, at der ikke er koldt eller gennemtræk i lokalet. Lave temperaturer vil nedsætte hastigheden af ColourB4’s virkning på de kunstige farvemolekyler. Hvis du har meget langt eller tykt hår, kan det være en god ide at dække det til med husholdningsfilm. Dette vil holde på varmen og gøre processen hurtigere.

Trin 4: Første skylning og fjernelse af hårfarven

Efter en behandlingstid på 30 minutter (Frequent Use) eller 60 minutter (Extra), er håret klar til skylning. På dette tidspunkt er farvemolekylerne krympet og kan skylles ud af håret. Men husk på, at farvemolekylerne stadig befinder sig i håret! Begynd at skylle med varmt vand og fortsæt med dette i mindst 5 minutter – op til 10 minutter ved længere hår. Du vil sikkert opleve, at det er mest behageligt at gennemføre hele skylningen i brusebadet. Sørg for, at vandet rettes mod håret, og kør fingrene igennem håret for at frigøre farvemolekylerne. Brug en mobiltelefon eller et vækkeur til at tage tid på skylningen. Des længere og tykkere dit hår er – jo længere skal du skylle.

Trin 5: Efterbehandlingen og anden skylning

Når du har skyllet håret i mindst 5 minutter, påføres halvdelen af bufferen fra flaske C. Skum godt op og lad det absorbere i 1 minut. Herefter skal du fortsætte med at skylle håret i varmt vand i yderligere mindst 5 minutter.

Trin 6: Afsluttende buffer og skylning

Efter mindst 10 minutters skylning og efterbehandling med bufferen, påføres anden halvdel. Lad det skumme godt op og skyl den ud som en Normal shampoo. Alle spor efter bufferen er nu skyllet ud af håret, og du kan afslutte med at tørre med et håndklæde.

Trin 7: Plejende efterbehandling

Brug halvdelen af flasken i vådt hår og red håret grundigt med en kam fra hårbund til spidser og lad conditioneren virke i 3 minutter. Skyl håret grundigt og brug derefter resten af flasken. Red håret igen fra hårbund til spidser og lad det virke i yderligere 3 minutter, hvorefter håret igen skylles grundigt.

De næste trin

Efter brug af ColourB4’s (30 minutter for Frequent Use og 60 minutter for Extra) virkning, skylning og behandling med buffer i mindst 12 minutter, skulle de uønskede kunstige farvemolekyler være fjernet fra dit hår. Håret skal være 100 % tørt før du bedømmer resultatet, da vådt hår har en tendens til at se mørkere ud end tørt hår. Hvis der er brug for yderligere affarvning, skal behandlingen gentages. Påfør dog kun på de områder, der behøver farvekorrektion. Gennemfør ikke mere end 3 ColourB4-behandlinger, og sørg altid for at håret er i god stand, før du påbegynder behandlingen.

BEMÆRK! Hår der er længere end skulderlængde eller er meget tykt, kræver 2 æsker ColourB4.